Skip to content

Kendetegn For Essays

Hvad er essayanalyse?

Når man skal analysere et essay, skal man holde sig genrens kendetegn for øje. På et tekstnært niveau kan man holde øje med form og indhold og spændingen mellem disse. På et mere overordnet niveau kan man se, hvilken sammenhæng essayet indgår i, og hvilke problemstillinger det sætter op. Man kan kalde det for næranalyse, kommunikationsanalyse og samfundsanalyse. En analyse vil altid være funderet i læserens egen viden og sammenhæng, men jo flere analyseværktøjer, læseren har, jo dybere kan man komme i analysen. 

Hvordan analyserer man et essay?

De første tilnærmelser til essayanalyse kan gøres ved at kigge på alt det rundt om selve essayet. Det sker for at sætte essayet ind i en sammenhæng og i en periode, så man på den måde har et kvalificeret udgangspunkt at læse ud fra.

Spørgsmål kan være:

– Hvad er essayets titel og evt. undertitel?

– Hvem er essayets forfatter? Hvad kan det evt. give af forventninger til teksten?

– Hvornår er essayet skrevet?

– I hvilken sammenhæng er essayet indgået? (hvilket medie, hvilken distributionsform, evt. hvilken samfundsmæssig/politisk kontekst)

– Hvem er ved første betragtning essayets målgruppe? 

Når de ydre elementer er på plads, kan man gå nærmere ned i teksten. Man skal gerne have læst teksten minimum to gange, før man begynder analysen. Efter første gennemlæsning danner man sig et intuitivt billede af essayet, og efter anden gennemlæsning kan man begynde at lægge mærke til detaljer i sprog, tone og indhold.  

I den følgende tekstlæsning kan man stille nogle af disse spørgsmål: 

Indhold

– Hvordan er tekstens forløb? Er der en indledning, en refleksion og en afrunding? Hvordan viser de enkelte elementer sig i teksten? Er der en brat eller glidende overgang mellem de forskellige afsnit?

– Hvad handler essayet om? Hvilke emner bringer forfatteren op?

– Hvilken tid og hvilket sted foregår essayet? Hvilken betydning har det for essayet og den problemstilling det præsenterer?

– Hvilket miljø og hvilke mennesker optræder i essayet? På hvilke måder kommer disse karakterer til udtryk? Er de vurderet positivt eller negativt i teksten? Hvordan kommer denne vurdering til udtryk?

– Hvordan fremtræder fortælleren? Er det en tydelig fortæller eller en skjult fortæller? Hvordan påvirker fortællesituationen tekstens udtryk? 

Stil/sprog

– Hvilke sproglige virkemidler benytter essayet sig af? Metaforer? Ironi? Slang? Adjektiver? Er der mange ord med negative eller positive merbetydninger? Er ordene ladede eller neutrale?

– Passer stilen sammen med indholdet, eller er der en spænding mellem form og indhold?

– Hvis der er argumentation i teksten, er den så primært følelsesladet eller fagligt funderet? 

Genre

– Hvordan passer dette essay ind i genren? Hvilken undergenre kan det klassificeres under? Hvis det er svært at placere i en underkategori – hvorfor? Hvilke andre genrer læner det sig op ad (kronik, dagbog, brev, artikel, novelle) Ligner det noget andet, du har læst? 

Tema

– Hvilket hovedtema og hvilke evt. sidetemaer er der i essayet? 

Kommunikation

– Hvilken kommunikationssituation optræder essayet i? Er det trykt i en avis, et tidsskrift, på nettet? Hvilken målgruppe er essayet henvendt til? Hvordan er forholdet mellem tekst og kontekst? Passer indholdet sammen med det medie, essayet optræder i?

Fortolkning/perspektivering

– Hvad vil forfatteren sige med dette essay? Hvilke refleksioner og overvejelser har forfatteren gjort sig og hvordan gives de videre til modtageren? Hvad er tekstens intention? Hvilken politisk, samfundsmæssig eller kulturel sammenhæng er essayet skrevet ind i, og hvordan belyser essayet dette? Er essayet en refleksion over en bestemt tilstand i samfundet? 

Sammenfattende om essayanalyse

Essayet er en bred og til tider svært definerbar genre. Den kan omhandle mange forskellige temaer, variere meget inden for sprog og udtryk og udforme sig på mange forskellige måder. En analysemodel for essays vil derfor rumme en lang række spørgsmål, som essayet ikke nødvendigvis har svar på.

I en analyse veksler man mellem at se på essayets enkeltdele og essayet som helhed. Efter første gennemlæsning får man et overordnet indtryk af teksten, afsenderen og kommunikationsforholdet, derefter dykker man analyserende ned i teksten og ser på enkeltkomponenterne. Til sidst løfter man blikket fra brødteksten og lader alle observationerne samle sig til en overordnet analyse.

Essay kommer af det franske ord Essai, forsøge eller afprøve. Det er i høj grad kendetegnende for essayets form. "Essais de Michel de Montaigne", 1580, er det første forsøg i genren.[1]

Et essay ligger tæt på den specielle danske artikelgenre kronikken: et personligt udgangspunkt i en aktuel problematik. Genren indeholder gerne noget personligt, konkret, alment og abstrakt. Et fint essay er en skønsom blanding. Essayet er en blandingsform, hvori fakta/oplysninger kan formidles ved hjælp af alle skønlitterære virkemidler; indholdet er hentet fra virkeligheden og dagligdagens oplevelser og erfaringer, men formen kan være højstemt. Formen er søgende og åben med en grundstemning af fortrolighed og invitation til fælles undren.

Et essay vil gerne dele tanker – og ikke først og fremmest oplyse eller overbevise. Det kan stille spørgsmål, men formulerer dem ikke præcist.

Essayformen er velegnet til at beskrive bestemte personlige oplevelser eller følelser. Emnet behandles let og elegant – og med stort engagement. Forfatteren arbejder med sproget og "forsøger" sig med farverige ord, billedsprog, sammenligninger, modstillinger og ethvert virkemiddel, der kan oplyse emnet. Forfatteren henvender sig direkte til læseren og stiller spørgsmål uden selv at besvare dem. Forfatteren behøver ingen erfaring og kan sagtens være amatør.

I et essay skal der være:

  • Et afsæt, altså hvad er udgangspunktet for essayet.
  • Refleksion, hvilke tankerækker bevæger essayisten sig rundt i?
  • Flere planer, find eksempler på noget konkret-oplevet, noget erindret og noget reflekteret.
  • Diskussion og argumentation, essayisten skal diskutere med sig selv, og der skal komme argumenter.

Nøgleord til essayformen er:

  • personlige erfaringer
  • at opleve – sanser
  • at erindre – stemning
  • billede – metaforer
  • at reflektere – tænke over

Reference[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Thorkild Borup Jensen, At tænke uden styrthjelm og knæbeskyttere undertitel "Om essayet som genre og det danske essay i et 20. århundrede.", ISBN 978-87-7704-559-2

Montaigne - Essais (titelblad)